Udstillingen “Fra virkelighed til fantasi” viste udvalgte kunstværker (malerier, skulpturer og litografier) fra virksomheder i Fredericia. Udstillingen kunne ses i Kongensgade 111 fra 20 august til 31 august 2008/gratis adgang.
Åbningstiderne var mandag til fredag fra kl. 16.00 til 20.00.Lørdage og søndage fra kl. 11.00 til 16.00.
Besøgstal omkring 700.
Værkerne var udlånt af følgende virksomheder;Fredericia Kommune, Dansk Shell A/S, Fredericia Messecenter, Fredericia Gymnasium, Carlsberg Denmark, Bankdata, Trinity Hotel & Konferencecenter A/S, Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Associated Danish Ports A/S og Fredericia Shipping A/S.
Vi kan desværre kun vise et par enkelte billeder fra udstillingen, men hele introduktionsteksten til begge udstillinger kan læses herunder.
Moderne værker fra 1970-2008
Udstillingen har vi valgt at give titlen ”Fra virkelighed til fantasi”. Titlen er valgt på baggrund af de abstrakte værker, der præsenteres på udstillingen. Abstrakt kunst er kunst, der ikke gengiver genkendelige scener eller genstande, men i stedet består af former og farver der eksisterer som udtryk i sig selv. Megen dekorativ kunst kan derfor kaldes abstrakt, men betegnelsen bruges normalt om 1900-tallets maleri og skulptur, som er frigjort fra den traditionelle europæiske opfattelse af kunst som en efterligning af naturen. I denne sal vil du se forskellige værker udført at kunstnere, som ikke maler naturalistisk (efter den sande virkelighed), men som maler essensen af indtrykkene af virkeligheden. Hver kunstner har sit eget udtryk og sin egen tilgang til virkeligheden. Virkeligheden er udgangspunktet, men det er bl.a. kunstnerens egen fantasi og menneskesyn, som udgør billedets sprog og meningsfuldhed. Den abstrakte kunst har udviklet sig i mange retninger til ismer, som kubismen, ekspressionismen, fauvismen, symbolismen, synkronismen, konstruktivismen, surrealismen, abstrakt ekspressionisme m.fl. Disse ismer er summen af den modernisme, som kunsten gennem det 20 århundrede arbejder med. Kunsthistorisk er modernismen siden 1970 blevet afløst af postmodernismen, som er kendetegnet ved at kunstneren frit låner eller stjæler fra kunsthistorien i erkendelsen af, at alt er malet alt er tilladt. Kunsthistorisk er der i perioden 1970 og til i dag tale om ismer, som superrealisme, neo-ekspressionisme, neo-minimalisme, neo-konceptualisme, installation og videokunst, post-pop, graffiti m.fl. Denne udstilling repræsenterer ikke en fælles isme, men viser kun et lille udsnit af blandede værker i en postmodernistisk tid. Værkerne er udlånt fra 10 virksomheder i Fredericia. Ved hvert værk kan du læse mere om den enkelte kunstners billedsprog.
God fornøjelse
Kunstneren Uffe Christoffersen (f. 1947), også kaldet ”Tigermaleren”, er en udpræget figurativ kunstner med et nyekspressionistisk billedsprog. Beskueren kan se, at det er en tiger, men tigeren er også et udtryk for kunstnerens følelse og sindstilstand (vha form og farve). Malerens anliggende er ikke kun dyret selv. Dets vildskab er ikke blot forløseren for et stærkt malerisk udtryk, men selve tigeren er også et billede på den inspiration, der skal tæmmes for at der kan komme kunst ud af det.
Niels Sylvest (f. 1938-2008) døde efter nogen sygdom i februar i år. Niels Sylvest debuterede i 1964 og har siden været repræsenteret på utallige udstillinger og museer i både ind– og udland. Hans motiver kredser omkring de store temaer som livet, døden og kærligheden. I 1960erne var Niels Sylvest malerier stærkt politisk ladede, hvor han forholdt sig til den skræmmende omverden, Barsebäck, Vietnam og Chile, samtidig med at han i perioder vendte blikket indad og især i grafikken dyrkede detaljen eller det lyriske landskab.
I løbet af 70erne udviklede hans billedverden sig væk fra det fortællende element hen imod et mere ekspressivt koloristisk udtryk, ofte inspireret af store musikalske værker som Mattæuspassionen eller Ringen. Karakteristisk for hans arbejder er brugen af den oftest sorte baggrund, hvor de kraftige akrylfarver lægges i mange lag og skaber rumligheden og forlener værkerne med en nordisk melankolsk stemning, der peger bagud mod Edvard Munch.
Christopher Harrison ”The Pilgrims Progress” (udsnit)
Litografier af kunstnere fra cobrabevægelsen
Cobrabevægelsen blev til på dansk initiativ ved Asger Jorn (f. 1914-1973).
Jorn, som blev gruppens organisator og bindeled, havde umiddelbart efter krigens afslutning søgt til udlandet for at opdatere sig kunstens udvikling i de andre europæiske lande. Her mødte han den belgiske digter og maler Christian Dotremont i Bruxelles i 1947. De to mænd tog i 1948 initiativ til dannelsen af bevægelsen COBRA.
De vigtigste deltagere i bevægelsen, hvis navn var dannet af forbogstaverne i de tre deltagerlandets hovedstæder i deres franske form, Copenhaque, Bruxelles og Amsterdam, var desuden Egill Jacobsen (f. 1910-1998), Henry Heerup (1907-1993), Ejler Bille (f. 1910-2004), Mogens Balle (1921-1988) og Erik Thommesen (f. 1916-) fra Danmark. Fra Belgien digteren Joseph Noiret og maleren Pierre Alechinsky (f. 1927-) samt malerne Constant (f. 1920-2005), Karel Appel (f. 1921-2006) og Corneille (f. 1922-) fra Holland.
Cobrabevægelsens kunst var et forsøg på at udtrykke menneskets spontane kreativitet i praksis, og hvor det æstetiske resultat var underordnet. Denne ambition lagde kraftigt afstand til al borgerlig kunst og var på dette tidspunkt især rettet mod den geometriske abstraktion eller konstruktivisme, som siden efterkrigsårene var i høj kurs i Paris.
Bevægelsens ambition var blandt andet at finde et evigtgyldigt udtryk på baggrund af egne rødder i kunstens historie. For eksempel undersøgte Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen den nordiske tradition og fandt her inspiration i danske kalkmalerier og helleristninger. Cobrakunst blev til gådefulde billeder i en søgen efter kunstens og livets urkilder, kilder hentet tilbage i kunstens historie. Cobrabevægelsen kendetegnes ved abstrakt ekspressionisme.
Gruppens samlede levetid blev på blot 3 år fra 1948-51. men det var en særdeles intens periode, hvor der blev arrangeret en mængde udstillinger, skrevet manifester og udgivet tidsskrifter. Dengang var Cobrakunstnerne ludfattige og uinteressante for den øvrige verden, i dag er mange af deres værker solgt til store museer rundt om i hele verdenen. Og deres kunst er fortsat en inspirationskilde for mange udenlandske og danske kunstnere.
Agenda7000 
